Stråleterapi tid til at reparere sig selv. Det

Stråleterapi

Kræft er symboliseret ved
ukontrolleret cellevækst, som har evnen til at sprede sig gennem hele kroppen.
I de seneste år er der blevet gjort kæmpe fremskridt i forhold til forståelsen
af, ??hvordan kræft udvikler sig og fungerer. Dette har også ført til kæmpe
fremskridt inden for pleje og behandlingsformer for kræft.1
Stråleterapi eller strålebehandling er nogle af de behandlingsformer, som man
har fundet frem til.
I stråleterapi anvender man ioniserende stråling. Disse stråler indeholder nok
energi til at befri elektroner fra atomer eller molekyler. Denne stråling er
kraftig nok til at ødelægge DNA. Vand i vores krop kan blive skilt i 2 stykker og
danne ioner og radikaler, som kan reagere med vores DNA. Dette kan således føre
til celledød2.
Denne form kaldes indirekte DNA skade.3 Der
er derudover også direkte DNA skade, hvor strålen går direkte ind og skader DNA
i form af knæk i DNA’et. Her vil der
være knæk i en enkel DNA-streng eller knæk i dobbeltstrengede DNA, også kaldet
(doublestrand DNA breaks). Dobbelt strengede knæk er når, at begge strenge af
polynukleotider er knækket det sammen sted. Selvom knæk i dobbeltstrengede DNA
er sjældne, er det den mest dødelige mekanisme og producers ofte ved isolerende
stråling.4
Det er sværere for kræftceller at reparere disse dobbeltstrengede DNA. Hvis der
er for mange af disse DNA-knæk, vil kræftcellerne dø.
Celler der deler sig mindre er mindre sensitive over for stråling, mens celler
der deler sig meget er mere sensitive overfor stråling. Kræftceller deler sig
mere end normale celler og er derfor mere sensitive overfor stråling.5
Det er også derfor mange taber håret under et sådan sygdomsforløb, da cellerne
i hårrødderne laver meget mitose.6

Stråleterapi kan tage flere uger, hvor man får små doser af stråling dagligt7
Grunden til at man skal have det flere gange, er at man ikke bare kan give en
kæmpe dosis på en gang. Hvis man gjorde dette, ville man risikere, at ikke alle
cellerne var i mitosestadie. Dette ville betyde, at behandlingen ville være
mindre effektiv.  For at få den bedst
mulige behandling deler man således dosissen op i små bidder over flere dage og
uger (fractionation)8.
Dette bevirker også, at der er mindre risiko for at normale celler bliver
påvirket, da de får tid til at reparere sig selv. Det er også derfor, at den
dosis man skal have er forskellig fra person til person.

På jagt efter
kræftgenet:

Når vi snakker om forsøget “på jagt efter kræft gen”, så kunne det være
relevant at vide noget om restriktionsenzymer. Restriktionsenzymer findes i
mange forskellige varianter, der hver kan genkende forskellige DNA-sekvenser af
basepar. Restriktionsenzymer kan så skære DNA over, der hvor de genkender deres
sekvens. Man kan bruge enzymerne til at skære DNA i mindre stykker for så at
analysere det. Fx så kan man bruge enzymerne til og se om et DNA er muteret ved
hjælp af gelelektroforese. Gelelektroforese fungerer ved at skille DNA stykker
ad efter størrelse. I gelelektroforese af DNA udnyttes de negative ladninger i
DNA. DNA er negativ ladet på grund af fosfatgrupperne i DNA’et. DNA vil
tilsættes en gelform med små fordybninger (brønd), denne form vil da blive sat
ned i et elektroforesekar, der er tilsat en bufferopløsning, der giver en bedre
elektrisk lede evne. Der vil blive tilsluttet en elektrisk spænding i den ene
side. Denne elektriske spænding vil skabe en frastødende pol, der hvor DNA’et
er og en tiltrækkende positiv pol i den anden ene af prøven. DNA vil nu vandre
fra den ene side til den anden. Og alt efter størrelse vil DNA nå længere, da
det er svære for længere DNA at nå igennem gelen end for kortere DNA. Man kan
på den måde sammenligne DNA-stykker og se om der er sket en mutation ved at
sammenligne rask DNA med muteret DNA, da basesekvenserne for det muteret DNA
vil være ændret, og derfor vil restriktions enzymer ikke kunne skære, der hvor de
kunne skære inden mutationen, men i stedet skære et andet sted. 9

I eksperimentet “på jagt efter kræftgen” anvender man elektroforese til
opsporing af kræftgen. I dette tilfælde er det muterede gen p53-gen, som sørger
for at celler reparere sig selv eller begår selvmord i cellecyklus, alt efter
hvor skadet DNA en celle har. Det står også bedre beskrevet i afsnittet om
“Checkpoints”. Man starter med at tilsætte DNA’et med pipette i hver brønd i
gelformen. Der skal benyttes en ny pipettespids hver gang man tilsætter nyt DNA
til en brønd. Man vil herefter sætte gelformen ned i elektroforesekaret, hvor
en bufferopløsning er tilsat. Efter dette vil der blive tilsat strøm i cirka 30
min. Dette vil få DNA’et til at vandre. Herefter skal man tage gelformen og
putte ned i en farveopløsning, da man ikke kan se DNA-stykkerne efter
elektroforesekaret. Man lader den ligge i 5 min, og tager den da op og putter
ned i en balje med vand, og lader den stå en dag. Herefter kan resultaterne
aflæses.

I forsøget har vi 5 DNA prøver:

1.      A Standard DNA-fragmenter

2.      B Kontrol DNA fra rask individ

3.      C DNA fra patients blod

4.      D DNA fra patients kræftknude

5.      E DNA fra patients normale brystvæv.

Resultater af forsøget: 10

 Det vi kan se på billede er
p53-genet, der er blevet opformeret med PCR metode (kopiering af DNA sekvens)11.
Ved brønd 1 har vi A (Standard DNA-fragmenter)

Ved brønd 2 (DNA fra rask individ) kan vi se, hvordan et rask stykke DNA
skal se ud. Her er der ikke nogle alleler, der er muteret. Derfor ligner det
også 1 bånd, da de 2 bånd ligger oven i hinanden. I brønd 3 (DNA fra patients
blod) ses der et bånd for den ikke muterede allel på det ene kromosom. Dette
bånd kan ikke skæres med restriktionsenzym. Og så er der 2 bånd for den
muterede allel på det andet kromosom, mutation gør at restriktionsenzym kan
skære DNA’et over i to mindre stykker. I brønd 4 (DNA fra patients kræftknude)
ses der 2 bånd, fordi begge alleler er muteret på begge kromosomer. Det er her
p53 genet er helt muteret, hvilket vil sige at restriktionsenzymet har klippet
begge stykker DNA. I brønd 5 (DNA fra patients normale brystvæv). Denne brønd
er ligesom i brønd 3, som står beskrevet oven over. 12

Man kan på den måde opspore muteret DNA ved hjælp af gelelektroforese.

Author: