Stråleterapi tid til at reparere sig selv. Det

StråleterapiKræft er symboliseret vedukontrolleret cellevækst, som har evnen til at sprede sig gennem hele kroppen.I de seneste år er der blevet gjort kæmpe fremskridt i forhold til forståelsenaf, ??hvordan kræft udvikler sig og fungerer. Dette har også ført til kæmpefremskridt inden for pleje og behandlingsformer for kræft.1Stråleterapi eller strålebehandling er nogle af de behandlingsformer, som manhar fundet frem til. I stråleterapi anvender man ioniserende stråling.

Disse stråler indeholder nokenergi til at befri elektroner fra atomer eller molekyler. Denne stråling erkraftig nok til at ødelægge DNA. Vand i vores krop kan blive skilt i 2 stykker ogdanne ioner og radikaler, som kan reagere med vores DNA. Dette kan således føretil celledød2.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

Denne form kaldes indirekte DNA skade.3 Derer derudover også direkte DNA skade, hvor strålen går direkte ind og skader DNAi form af knæk i DNA’et. Her vil dervære knæk i en enkel DNA-streng eller knæk i dobbeltstrengede DNA, også kaldet(doublestrand DNA breaks). Dobbelt strengede knæk er når, at begge strenge afpolynukleotider er knækket det sammen sted. Selvom knæk i dobbeltstrengede DNAer sjældne, er det den mest dødelige mekanisme og producers ofte ved isolerendestråling.4Det er sværere for kræftceller at reparere disse dobbeltstrengede DNA.

Hvis derer for mange af disse DNA-knæk, vil kræftcellerne dø. Celler der deler sig mindre er mindre sensitive over for stråling, mens cellerder deler sig meget er mere sensitive overfor stråling. Kræftceller deler sigmere end normale celler og er derfor mere sensitive overfor stråling.5Det er også derfor mange taber håret under et sådan sygdomsforløb, da cellernei hårrødderne laver meget mitose.6Stråleterapi kan tage flere uger, hvor man får små doser af stråling dagligt7Grunden til at man skal have det flere gange, er at man ikke bare kan give enkæmpe dosis på en gang. Hvis man gjorde dette, ville man risikere, at ikke allecellerne var i mitosestadie.

Dette ville betyde, at behandlingen ville væremindre effektiv.  For at få den bedstmulige behandling deler man således dosissen op i små bidder over flere dage oguger (fractionation)8.Dette bevirker også, at der er mindre risiko for at normale celler bliverpåvirket, da de får tid til at reparere sig selv. Det er også derfor, at dendosis man skal have er forskellig fra person til person. På jagt efterkræftgenet:Når vi snakker om forsøget “på jagt efter kræft gen”, så kunne det værerelevant at vide noget om restriktionsenzymer. Restriktionsenzymer findes imange forskellige varianter, der hver kan genkende forskellige DNA-sekvenser afbasepar. Restriktionsenzymer kan så skære DNA over, der hvor de genkender deressekvens.

Man kan bruge enzymerne til at skære DNA i mindre stykker for så atanalysere det. Fx så kan man bruge enzymerne til og se om et DNA er muteret vedhjælp af gelelektroforese. Gelelektroforese fungerer ved at skille DNA stykkerad efter størrelse. I gelelektroforese af DNA udnyttes de negative ladninger iDNA. DNA er negativ ladet på grund af fosfatgrupperne i DNA’et.

DNA viltilsættes en gelform med små fordybninger (brønd), denne form vil da blive satned i et elektroforesekar, der er tilsat en bufferopløsning, der giver en bedreelektrisk lede evne. Der vil blive tilsluttet en elektrisk spænding i den eneside. Denne elektriske spænding vil skabe en frastødende pol, der hvor DNA’eter og en tiltrækkende positiv pol i den anden ene af prøven. DNA vil nu vandrefra den ene side til den anden.

Og alt efter størrelse vil DNA nå længere, dadet er svære for længere DNA at nå igennem gelen end for kortere DNA. Man kanpå den måde sammenligne DNA-stykker og se om der er sket en mutation ved atsammenligne rask DNA med muteret DNA, da basesekvenserne for det muteret DNAvil være ændret, og derfor vil restriktions enzymer ikke kunne skære, der hvor dekunne skære inden mutationen, men i stedet skære et andet sted. 9I eksperimentet “på jagt efter kræftgen” anvender man elektroforese tilopsporing af kræftgen. I dette tilfælde er det muterede gen p53-gen, som sørgerfor at celler reparere sig selv eller begår selvmord i cellecyklus, alt efterhvor skadet DNA en celle har.

Det står også bedre beskrevet i afsnittet om”Checkpoints”. Man starter med at tilsætte DNA’et med pipette i hver brønd igelformen. Der skal benyttes en ny pipettespids hver gang man tilsætter nyt DNAtil en brønd. Man vil herefter sætte gelformen ned i elektroforesekaret, hvoren bufferopløsning er tilsat. Efter dette vil der blive tilsat strøm i cirka 30min.

Dette vil få DNA’et til at vandre. Herefter skal man tage gelformen ogputte ned i en farveopløsning, da man ikke kan se DNA-stykkerne efterelektroforesekaret. Man lader den ligge i 5 min, og tager den da op og putterned i en balje med vand, og lader den stå en dag. Herefter kan resultaterneaflæses. I forsøget har vi 5 DNA prøver: 1.      A Standard DNA-fragmenter2.      B Kontrol DNA fra rask individ3.

      C DNA fra patients blod4.      D DNA fra patients kræftknude5.      E DNA fra patients normale brystvæv.

Resultater af forsøget: 10 Det vi kan se på billede erp53-genet, der er blevet opformeret med PCR metode (kopiering af DNA sekvens)11.Ved brønd 1 har vi A (Standard DNA-fragmenter) Ved brønd 2 (DNA fra rask individ) kan vi se, hvordan et rask stykke DNAskal se ud. Her er der ikke nogle alleler, der er muteret. Derfor ligner detogså 1 bånd, da de 2 bånd ligger oven i hinanden. I brønd 3 (DNA fra patientsblod) ses der et bånd for den ikke muterede allel på det ene kromosom. Dettebånd kan ikke skæres med restriktionsenzym.

Og så er der 2 bånd for denmuterede allel på det andet kromosom, mutation gør at restriktionsenzym kanskære DNA’et over i to mindre stykker. I brønd 4 (DNA fra patients kræftknude)ses der 2 bånd, fordi begge alleler er muteret på begge kromosomer. Det er herp53 genet er helt muteret, hvilket vil sige at restriktionsenzymet har klippetbegge stykker DNA. I brønd 5 (DNA fra patients normale brystvæv).

Denne brønder ligesom i brønd 3, som står beskrevet oven over. 12Man kan på den måde opspore muteret DNA ved hjælp af gelelektroforese.

Author: Bernadette Wade

x

Hi!
I'm Mia!

Don't know how to start your paper? Worry no more! Get professional writing assistance from me.

Check it out